Bullmastiffens historie
Bullmastiffen er engelsk og blev anerkendt som race af den Engelske Kennel Klub i 1924, men dens oprindelse kan føres nogle hundrede år tilbage gennem dens forfædre den engelske Mastiff og den gamle Engelske Bulldog. Allerede tilbage i 1791 er det beskrevet at ”en Bulldog sammen med en Mastiff producerer en hund som bliver kaldt en stærk Bulldog, og som er meget større end den rigtige Bulldog og som nærmer sig Bulldoggen mere end Mastiffen”.
I det gamle England var landet sammensat af mange store herregårde, som konstant var hjemsøgt af krybskyttere, der var ude efter vildt og som ingen midler ville afsky for at undslippe de meget hårde straffe, krybskytteri udløste dengang. I årene der ledte op til det 19. århundrede var det en hård og næsten umulig opgave, at holde effektiv kontrol med vildtet, og da krybskytterne altid gennemførte deres forehavender om natten, var skovløberne nødt til at henvende sig til menneskets bedste ven, hunden.
Skovløberne havde brug for en hund som forblev tavs når krybskytterne nærmede sig, en hund som kunne nedlægge og holde en mand nede uden at skambide ham. Deres første valg blev Mastiffen, men den var stor og uhåndterlig, så krybskytterne kunne oftest undvige den. Så prøvede de Bulldoggen, man må her være klar over at den ingenlunde så ud som vore dages Bulldog. Den Bulldog som her var tale om havde længere ben og var meget mere aggressiv. Bulldoggen var velegnet fordi den var så hurtig, at den havde nemt ved at indhente og nedlægge krybskytten, men oftest var der ikke meget tilbage af ham når skovløberen nåede frem.
Der er ikke noteret i nogen journaler præcis hvornår skovløberen besluttede sig for at krydse de to racer for at kunne opnå det bedste resultat til at løse deres problemer. Det er mest sandsynligt at tro at denne krydsning foregik og at hunden udførte sit arbejde eksemplarisk. Denne nye hund var nu så stor, stærk og hurtig i sine bevægelser, at den kunne nedlægge en voksen mand, men samtidig også så føjelig at den nøjedes med at holde ham nede til skovløberen ankom.
Bullmastiffen blev herfra hurtigt anerkendt som ”The Gamekeeper’s Night-dog”
Selv så tidligt som år 1900 da hundeudstillinger begyndte at blive populært blev det reporteret i ”Sporting Life” at hovedattraktionen på en afholdt udstilling havde været ”The Keeper’s Night-Dogs” beskrevet som ”Old English Bull-Mastiffs”. Og i Nottingham viste Mr. Burton (Kennel Thorneywood) demonstrationer af hvilke opgaver disse hunde kunne udfører i forhold til krybskytteri. En anden artikel fra 1901 i ”The Field”, beskriver igen Mr. Burton’s eskapader med en af hans ”Night-Dogs”.
Bullmastiffen´s fortid
Når man beskriver Bullmastiffen bør man nævne dens historie, da den i vores øjne er ganske særlig. Nogle (særligt journalister, boligforeninger og ”hr. og fru Danmark”) tror, at Bullmastiffen har en fortid som kamphund, men faktisk kan dens historie sidestilles med mange af vore dages brugshunderacer. Dog er der en særlig forskel idet, at hvor mange brugshunderacer skal bruge deres bid, skulle en Bullmastiff udelukkende bruge sin adræthed, vægt og styrke.
Den dag i dag er Bullmastiffen en højt elsket og populær familiehund, der ofte bruger sin vægt og styrke til at blive liggende urokkelig på sin sækkeseng for at sove længe om morgenen… og sin adræthed til, hurtigt at løbe tilbage foran brændeovnen, efter en tvungen tissetur i haven, en blæsende kold og våd efterårsdag.
Nogle gange bliver Bullmastiffen dømt som en farlig hund, alene på grund af ”Bull” i racenavnet. Men ”Bull” kommer ganske harmløst fra Bulldog og ”Mastiff” fra den engelske Mastiff eftersom det er kombinationen af de to racer der har skabt Bullmastiffracen og dermed racenavnet. Der er registreret ca. 380 Bullmastiffer i Danmark og på årsbasis bliver der lavet mellem nul og tre kuld om året.
Raceportræt´s artikel om bullmastiffen
SKOVLØBERENS NATHUND
De største fællesnævnere
Bullmastiffen har en meget stor og meget værdifuld fællesnævner, hvad angår livet som familiehund; evnen til at tilpasse sig! Erfaringer med Bullmastiff i familien viser, at de tilpasser sig deres ”anviste” plads i hierarkiet med største velbehag. En Bullmastiff bruger ikke sin tid på at prøve at oprangere sig i familiehierarkiet og man vil med største sandsynlighed aldrig opleve, at ens Bullmastiff prøver at dominere de ”svage” i familien. Vi kender kun til meget få tilfælde hvor en Bullmastiff hanhund har ville dominere sin ejer.
Andre erfaringer viser, at trangen til at beskytte fx et stykke legetøj, en tyggepind, sin madskål o.l. ikke er noget Bullmastiffen besidder i særlig høj grad. Mange har fx aldrig skulle lære deres Bullmastiff, at de gerne må tage ting fra den, og det uanset, hvad genstanden så har været. Grunden til at vi nævner det er, at det må være en karakteristisk egenskab for racen og ikke bare noget linjemæssigt, eftersom det samme billede tegner sig hos hunde fra mange forskellige linjer. Derimod er trangen til at beskytte sit territorium absolut til stede hos Bullmastiffen ligesom hos andre vagthunderacer.
Den rigtige Bullmastiff-personlighed skal fremvise værdighed, stolthed, adræthed, intelligens, stabilitet og troskab. Bullmastiffen var jo som tidligere nævnt avlet til at arbejde som partner til mennesket, leve dag til dag afhængigt af hinandens venskab og tryghed. Der skulle være gensidig respekt for at dette kunne fungerer optimalt. Den moderne Bullmastiff med det rigtige temperament har denne attitude og ved at den kan tage vare på sig selv og samtidig beskytte dem som den har knyttet sig til uden at vise aggressivitet med mindre situation kræver det. Stille og roligt sonderer den sit terræn, bruger kun sin overlegne styrke når det er nødvendigt. En vågen hund er nødvendigvis ikke en hund som farer forvildet rundt i en villahave og gør hysterisk af alt og alle og en Bullmastiff vil som regel udvælge et sted i huset og- eller haven, som giver den det bedste overblik over dens territorium. Bullmastiffen ser oftest ud til at være afslappet, men vær sikker på at den suger alle indtryk til sig.
Bullmastiffen fylder, på trods af sin størrelse, ikke ret meget i et selskab. Dæk, gå hen og læg dig, sit, gå væk, gå ud er sjældne kommandoer i et hjem med Bullmastiff. De fleste Bullmastiffer bruger som oftest ikke tid på at sidde fødderne af én, gå i vejen eller kredse om gåturlinen med tungen halsene ud af munden. Det tidspunkt hvor en Bullmastiff fylder mest er når der kommer gæster… glæden vil ingen ende ta’… sådan da, for den aktivitet varer som oftest kun i små 10 minutter, hvorefter Bullmastiffen igen går til ro. En Bullmastiff vil gerne søge sin families og gæsters kærlige hånd der stryger ned af ryggen, men den farer ikke rundt fra person til person for at blive bekræftet… en Bullmastiff ved godt hvad den er værd.
Prut, prut, prut, pruuuuuuut… for ja, en anden fællesnævner er, tarmgasser… som Bullmastiffen i øvrigt slet ikke er nærig med at lukke ud i samfundet. Og mange gange vil man se, at de selv går deres vej når lugten når dem.
Snooooorrrrkkk, snork, snork… for ikke at glemme deres snorken når de sover (for en Bullmastiff snorker kun når den sover eller hviler), men nogen gange så højt, at de overdøver lyden fra fjernsynet… var der nogen der sagde hyggestemning?
Logre, logre, logre… en Bullmastiff der er havnet hos den rigtige familie og har haft den rigtige opvækst er altid glad… den har ikke humørsvingninger eller dårlige dage. Dog kan tæver godt være en smule nedtrykt i løbetidsperioder.
En Bullmastiff besidder i høj grad en slags følelsesmæssig intelligens. En opdrætter beskriver hvordan hendes Bullmastiff flok var i sorg i flere uger over tabet af Alfahannen. Det er også beskrevet, hvordan de mærker særlige tilstande hos fx gæster der kommer i hjemmet. To gravide kvinder blev behandlet særdeles blidt i deres velkomst, hvor de tidligere er blevet modtaget med et forben på hver skulder, blev der nu snuset blidt til deres krop.
Ansigtsudtryk der fanger
Bullmastiffen har mange ansigtsudtryk og lige så sørgmodig den kan se ud, lige så lalleglad kan den se ud. Dette har selvfølgelig også gjort den populær i spillefilm, hvor vi bl.a kan nævne film som: ”Frank – A family’s best friend!”, ”Rocky” (II-V), ”Homeward Bound II – Lost in San Francisco”, ”See Spot Run”, ”Stay”, ”License to Wed”, ”Dickie Roberts – Former Child Star”.
”Gamekeeper’s Nightdog” anno 2011?
Bullmastiffen af i dag kan være en ideel vagthund og stadig leve i alt fredsommelighed i tæt beboede områder. Det vigtigste for os Bullmastiff ejere er at huske, at Bullmastiffens temperament var avlet frem til at være vagthund. Bullmastiffen udskiller sig fra mange andre vagthunde ved at have en selvstændig tankegang. Dem som siger at hunde mangler evnen til at ræsonnere, har ikke levet under samme tag som en Bullmastiff. Kombinér følelsen af ejerfornemmelse med denne frie tankegang og tilsæt adræthed, intelligens og styrke i en hund med en størrelse som standarden skriver og det Du kommer frem til er et meget imponerende dyr.
Næste gang du er på udstilling så slå lige vejen forbi Bullmastiff ringen og oplev det imponerende dyr. Og som du sikkert allerede har fundet ud af ved at læse denne tekst, skal du ikke gå efter lyden af hunde der ”vovver”, men måske nærmere snorkelyden og prutlugten.
Hurtig fakta om Bullmastiffen
Temperament
Humørfyldt, årvågen og trofast
Behov
Grundlæggende træning, socialisering, let til moderat motion, tålmodig og rolig familie
Størrelse
Standarden foreskriver en skulderhøjde på 61-68,5 cm og en vægt på 41-59 kg
Pels
Kort og hård, vejrbeskyttende, fladt tilliggende
Farver
Alle nuancer af brindle, fawn eller rødbrun - Men i arbejdet mod krybskytterne fortrak man den mørke brindle farve, eftersom den var ideel som kamuflage. Væsentlig er den sorte maske der, ikke kun kamuflere, men også bidrager til Bullmastiffens udtryk. OBS! Må kun have en lille hvid aftegning på brystet.
Én race - flere udformninger
De første eksemplarer af Bullmastiffen var lidt af en blandet landhandel, der var stor forskel på størrelse og vægt, men karaktertrækkene af dens modighed blandet med føjelighed var til stede. Nutidens Bullmastiffer kan også variere i højde og drøjde og vi har set eksempler på op til plus/minus 10 kg og 3 cm i forhold til, hvad FCI standarden foreskriver. Dog kan vi med kun meget få undtagelser, med det samme udelukke, at der er tale om en ren Bullmastiff hvis vægten overstiger 80 kg. og højden 73 cm. med mindre hunden selvfølgelig er repræsenteret af en FCI anerkendt stamtavle, hvilket vil være overvejende usandsynligt.
Vi vil til enhver tid understrege, at det ikke bør være et mål for en Bullmastiff opdrætter at avle Bullmastiffen så stor som mulig, men derimod en Bullmastiff der ligger inden for FCI standarden og med en anatomisk sund kropskonstruktion, der bl.a. kommer til udtryk i en aktiv og ubesværet gang.
Psyken kan også være forskellig fra hund til hund, mens nogle er meget reserveret og til tider sky overfor fremmede kan andre være direkte anmassende. Dog er det sjældent at en sky Bullmastiff bider i angst, man vil nærmere se, at den prøver at stikke af. Psyken er noget der for alvor er sat fokus på i de seneste år, hvor Bullmastiffen fik sin helt egen mentalprofil og derfor har mulighed for at blive mentalbeskrevet. De fleste opdrættere i Danmark bruger Unghundementalbeskrivelse og oftest som et avlsredskab i forhold til at finde en kombination, der kan styrke hundens svage sider.
Også sindet kan variere meget indenfor racen, lige fra yderligheder til at kun at kunne acceptere store mørke kortpelsede hunde til at underkaste sig en kanin. Men hovedparten af de Bullmastiffer vi ser i Danmark er velfungerende hunde, der gerne hilser andre hunde velkommen på den daglige gåtur med familien. En Bullmastiff har det dog bedst med, at andre hunde hilser med alle fire poter på jorden, men når det er gjort og begge hunde i øvrigt udviser gensidig respekt, så er der næsten ingen grænser for hvad en Bullmastiff kan finde på af sjove, til tider mærkelige lege sammen med sin nye legekammerat… som fx at lave forlæns rullefald eller det man i hesteverdenen kalder piuetter… og begge udført i meget høj fart.
Nogle Bullmastiffer trives bedst i en flok, hvor andre er enspændere, der vil have familien for sig selv. Hanner og hanner og tæver og tæver kan ses sammen i leg, fred og fordragelighed, mens andre kun accepterer det modsatte køn. En opdrætter fortæller om 10 hunde de havde i hjemmet; 5 hanner (3 Bullmastiffer og 2 Rottweilere) samt 4 tæver (3 Bullmastiffer og 1 Rottweiler) både unge og voksne hunde. Alle, på nær to af Bullmastiff tæverne, kunne gå sammen uden, at de nogensinde havde magtkampe eller direkte slåskamp.
En Bullmastiff kan være kælen eller til tider en total klovn alt afhængig af hvordan den føler sig tilpas i den aktuelle situation. Bullmastiffen kan ses sove til middag samme med familiens mindste, se fjernsyn, ligge med alle fire ben lige i vejret, pjatte med hjemmets kattekilling, ja hver enkelt Bullmastiff har sin helt egen personlighed.
Ikke kun ”lutter lagkage”
Som nævnt tidligere er Bullmastiffen en meget populær familiehund og desværre ser vi indimellem eksempler på at nogle prøver at spinde guld på racens popularitet.
De blander to racer og bilder godtroende familier ind at deres hvalpe er ægte Bullmastiffer uden stamtavle og sælger dem til en pris som vi opdrættere krummer tæer over. Ved et overfald på en lille hund i Danmark i 2010, som i øvrigt skabte stor medie-røre blev Bullmastiffen udnævnt som synder eftersom ejeren udtalte at hans hund var en Bullmastiff. Et stort arbejde blev lagt i at finde frem til ejeren af denne ”Bullmastiff” og det lykkedes med hjælp fra journalisten som havde skrevet artiklen. Konklusionen vi nåede frem til var at hunden, ud fra ejerens beskrivelse og det faktum at han ingen stamtavle havde på hunden, højst sandsynligt var en blanding og måske ikke engang havde racen Bullmastiff i sig!
Havner man i en situation, hvor ens Bullmastiff ikke accepterer andre hunde eller andre dyr, skal dette bestemt tages alvorligt. Bullmastiffen er stærk og vedholdende og man skal ikke udfordre skæbnen og lade som om der ikke er et problem. Vær ærlig i tilgangen af problemet; hold hunden i snor med mindre området er indhegnet og meld klart ud, hvis du møder nogen med hund, at din hund ikke kan lide deres. Det er ikke unaturligt, at en hund ikke kan lide andre hunde og det må ikke være et tabubelagt emne!
En Bullmastiff der ikke kan lide andre hunde, vil reagerer ved at gå på tæer med stive bevægelser og oprejst hale. Og allerede på lang afstand vil den prøve at nedstirre den anden hund, samtidig med at den knurre og måske hopper frem i linen. Man ser sjældent en Bullmastiff der ”vovver” hysterisk eller laver angrebsudfald, med mindre den anden hund laver udfald mod den.
Træning
Bullmastiffen er meget modtagelig for grundlæggende lydighedstræning, hvilket er en nødvendighed for en hund med en sådan størrelse og kraft, der lever i en almindelig familie. Den vigtigste faktor i træning med en Bullmastiff er udholdenhed og tålmodighed fra ejerens side, en Bullmastiff skal ikke opdrages med hård hånd. Mange Bullmastiffer er meget stemmefølsomme, hvilket betyder at en ændring i stemmen til et mere konsekvent toneleje ofte er nok til at Bullmastiffen forstår, at den har gjort noget forkert. Men for at demonstrerer dens intelligens og i et forsøg på at opnå, hvad den nu var i gang med vil Bullmastiffen forsøge sig med hele sit følelsesregister alt fra; ægte terror til hvem mig!, mit hjerte er knust, foragt, jeg har ikke hørt et ord af hvad du har sagt og hvad som nu netop måtte kendetegne netop Din Bullmastiff.
Igennem opdragelsen af sin Bullmastiff vil man helt sikkert støde på nogen af ovenstående situationer, lad være at give efter, for ellers står Du med et problem når din hund bliver udvokset. Bullmastiffen er den største bluffmager i hundeverdenen, fordi sådan opfører en intelligent hund sig nemlig.
Vedvarende, bestemt, men venlig træning bringer det intelligente frem i din Bullmastiff. Nogle syntes de er stædige og svære at håndtere, men der findes ikke dumme Bullmastiffer, men derimod Bullmastiffejere der ikke forstår sig på deres hund. Loyaliteten kommer som nr. 1 i Bullmastiffens karaktertræk, en hund af denne race tager hele familien til sit hjerte og den vil give sig selv 100 %. Bullmastiffen vil elske og forsvare sin familie uanset hvad det koster.
Bullmastiffen er dog i nogle tilfælde ikke hunden for alle mennesker. Mennesker som ikke har viljen eller mulighederne for at kunne træne og kontrollere dette pragtfulde dyr, skulle ikke eje en sådan.
