Avlsrestriktioner for racen:
Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
En hund med HD grad D kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)
Hunde med HD status E må ikke anvendes i avl
Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status registreret i DKK.
En hund med AD grad 2 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0)
Hunde med AD status 3 må ikke anvendes i avl
Avlsanbefalinger for racen:
Avlsetiske anbefalinger for racen:
Dansk Bullmastiff Klub’s etiske anbefalinger for avl.
Du kan læse om Dansk Kennel Klubs etiske anbefalinger for avl her:
Det er opdrætterens ansvar, at tæven får passende pauser mellem kuldene.
De tæver, der udvælges til avl, skal have tid til at restituere sig imellem kuldene og leve et godt hundeliv ved siden af deres funktion som avlsdyr. Som udgangspunkt betyder det, at en tæve ikke bør føde mere end ét kuld om året. For tæver, der kommer i løbetid hvert halve år, vil det sige, at kun hver anden løbetid bør udnyttes til parring. En tæve kan undtagelsesvis parres i to på hinanden følgende løbetider, f.eks. hvis det første kuld var meget lille (1-2 hvalpe) eller hvis tæven har væsentligt mere end 6 måneder mellem sine løbetider.
Det anbefales at en gentagelsesparring ikke finder sted før mindst halvdelen af hvalpene fra første kuld er vurderet sunde i forhold til DBK’s gældende avlsanbefalinger samt DBK’s racespecifikke etiske anbefalinger for avl.
OBS! Man bør ikke foretage en gentagelsesparring mellem to hunde, hvis afkom fra første kuld har været opereret for korsbåndsskade.
Hunde med et kronisk hudproblem bør ikke anvendes i avl.
Det vil sige tilbagevendende hudproblemer af mere end 3 måneders varighed eller hudproblemer der gentagende gange kræver medicinsk behandling.
Begge forældredyr bør være dokumenteret fri for hjertefejlen Aortastenose (som minimum være dokumenteret fri for blæselyd på Aortaområdet), af en dyrlæge med specialkompetence i hund- og kattesygdomme. Hjerteundersøgelsen anbefales foretaget ved 18 mdr.
Svensk Bullmastiff Klub og Norsk Bullmastiff Klub anbefaler ligeledes dette i deres retningslinjer for avl.
En moderat grad af Aortastenose (AS) kan give problemer, men det tager ofte flere år før symptomerne opstår, mens en svær grad af AS med stor sandsynlighed vil give hunden fysiske problemer i form af nedsat tolerance overfor motion, evt. hoste samt besvimelsesanfald tidligt i hundens liv.
Hjertesygdommen er medfødt. Det er vist f.eks. hos newfoundlænder, at sygdommen har en dominant arvegang og det er sandsynligt, at denne arvegang kan være involveret ved AS hos andre hunderacer.
Hunde som er opereret for korsbåndsskade bør ikke anvendes i avl. Ligesom man heller ikke bør foretage parring mellem to hunde, hvis nære slægtninge (forældre og/eller søskende) har været opereret for korsbåndsskade.
Svensk Bullmastiff Klub og Norsk Bullmastiff Klub anbefaler ligeledes dette i deres retningslinjer for avl.
Svensk forsikringsdata viser at bullmastiffen er blandt de overrepræsenterede racer når det kommer til forekomsten af korsbåndsskader og der er ofte tegn på, at der er genetik involveret. I et studie på racen Newfoundland har man undersøgt arvbarheden af korsbåndsskader, og den blev fastlagt til 27% (arvbarheden for HD er omkring 25%).
Anbefalingerne fra specialisterne er klar: Avl ikke på ramte hunde! Med så høj en arvbarhed, er overrevet korsbånd en lidelse, man som opdrætter bliver nødt til at forholde sig til. En hund, der har været i behandling for korsbåndsskade, bør som udgangspunkt ikke anvendes i avl. Det er især de kroniske former man, som opdrætter skal være opmærksom på. Det vil sige de tilfælde, hvor korsbåndene gradvist er blevet så svækkede, at de bliver revet over uden nogen synderlig traumatisk hændelse.
Mentalbeskrivelse:
En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at du deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og som fungerer godt sammen med dig, din familie og samfundet. I Dansk Bullmastiff Klub arbejder vi naturligvis for at få øget indsigt i vores races adfærd og det gør vi blandt andet ved hjælp af DKKs Mentalbeskrivelse. Det er værd at arbejde med, fordi vi ved, at hundens mentalitet er arvelig, ligesom pelsfarve, størrelse og ørestilling er det.
Bestyrelse arbejder hen mod at mentaltbeskrivelse skal afholdes i forhold til hvor mange der efterspørger det. Vi vil opfordre til at klubbens medlemmer retter henvendelse til bestyrelsen i god tid(min. 7 mdr. før), når de har interesse i at få mentalbeskrevet deres hund(e). Det er i klubbens interesse at afholde disse mentaltbeskrivelser.
En mentalbeskrivelse varer ca. 50 min. Efter endt beskrivelse sammenfatter beskriveren, med krydser i skemaet, de observationer, der er beskrevet og forklarer om betydningen af dette. Ejeren kan så sammenholde resultatet med ønskeprofilen. Ofte vil der være afvigelser. Betydningen af disse afvigelser kan drøftes med specialklubben/avlsrådet.
En hund kan tidligst beskrives, når den er fyldt 10 mdr. men for vores race anbefaler vi at man venter til hundene er så tæt på to år som muligt. Kun resultater af hunde i alderen 10-24 mdr. vil indgå i raceprofil-gennemsnittet. Bemærk, at hunde over 24 mdr. ligeledes kan beskrives, ligesom resultaterne også skal registreres i DKK, dog indgår disse ikke i raceprofil-gennemsnittet. En hund kan beskrives mere end én gang, men det er det første resultat, der vil blive registreret og indgå i statistikken. Løbske tæver kan deltage, men vil være sidste deltager. Kastrerede og steriliserede hunde kan ligeledes beskrives. For deltagende hunde skal ejeren på dagen, inden testen begynder, skrive under på, at hunden har en til lejligheden dækkende ansvarsforsikring
