"Projekt Hudproblem"

”Projekt Hudproblem"

Formålet med ”Projekt Hudproblemer hos Bullmastiff” er at undersøge, om arveligheds-faktorer spiller en rolle ved hudbetændelse hos Danske Bullmastiff’er. Der er indsamlet oplysninger om 172 hundes sundhedsstatus og afstamning ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Det viser sig, at lidelsen med stor sandsynlighed er arvelig, og at halvdelen af de undersøgte hunde lider af hudbetændelse. (Undersøgelsen blev lavet i 1996)

Indledning

Gennem de senere år er det blevet kendt, at mange Bullmastiff hunde lider af hudbetændelse.Den viser sig som små eller større bylder på kroppen, på poterne og/eller omkring snuden. Hudbetændelsen viser sig typisk første gang, inden hunden er fyldt to år og kommer derefter igen med jævne mellemrum, uanset behandling.
Sygdommens foreløbige navn er idiopatisk pyodermi (idiopatisk betyder sygdom af ukendt oprindelse, og pyodermi betyder hudinfektion).
Det er en lidelse, som er årsag til mange problemer både for hund og ejer. Bylder på poterne kan være særdeles smertefulde, og en hund med hudbetændelse lugter ofte grimt og ser "mølædt" ud. Dertil kommer, at ejeren får mange udgifter til dyrlægebesøg og medicin, idet udbruddene kræver behandling.
Årsagen til, at Bullmastiff’er får hudbetændelse, kendes ikke, og helbredende behandlingmetoder eksisterer derfor heller ikke. Foreløbige undersøgelser har vist, at lidelsen muligvis har en arvelig baggrund, og således er det nærliggende, at dette aspekt undersøges nøjere. I samarbejde med Dansk Bullmastiff Klub og Dansk Kennel Klub er første fase af ”Projekt Hudproblemer hos Bullmastiff” nu afsluttet, og som det vil fremgå af de følgende afsnit, er der dannet et konkret grundlag til at udbygge vores viden om problemet og dets omfang i Danmark. Allerede nu synes oplysningerne så entydige, at det burde være muligt at nå frem til nogle regler for det videre avlsarbejde, hvor i gennem problemets omfang kan mindskes.

Sygdomstegn

Hudproblemerne hos Bullmastiff optræder som bylder af forskellig størrelse på kroppen, omkring snuden og på poterne. I fagsproget kaldes disse bylder ”furunkulose”. Samtidig ses øget hudfedtproduktion og skældannelse (seboré). Hundene lider som regel ikke af kløe.
De første udbrud optræder som regel indenfor hundens to første leveår. Herefter vil udbruddene gentage sig, alt afhængig af behandlingens intensitet, men ofte uafhængigt af årstid, opholdssted, løbetider m.m. Der er flere hanhunde, der lider af sygdommen, end tæver. Det er meget forskelligt, hvor hårdt patienterne er angrebet. Nogle hunde får blot nogle få bumser omkring snuden og poterne, mens andre har alle de ovenfor beskrevne symptomer.

Diagnostisk arbejde

En del Bullmastiff hunde har været indlagt på Hospital for Mindre Husdyr, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, med henblik på at finde årsagen til deres hudbetændelse. Amerikanske undersøgelser viser, at Bullmastiff hunde derovre typisk lider af en defekt i skjoldbruskkirtlen. Dette har desværre ikke været muligt at eftervise hos danske Bullmastiff hunde. De indlagte hunde blev desuden undersøgt for andre hormonelle lidelser, allergi og andre lidelser i immunforsvaret, men uden at det har givet resultat. En gruppe på 5 hunde blev endda behandlet, som om de havde et skjoldbruskkirtelproblem, men uden resultat.

Planlægning af undersøgelsen

Ved flere lejligheder er problemet blevet drøftet, blandt andet ved et aftensmøde i Bullmastiff klubben, og som en konsekvens blev det besluttet, at første del skulle bestå af en rundspørge blandt Bullmastiff ejere. Spørgeskemaet til dette brug blev udarbejdet i samarbejde med Dansk Bullmastiff Klub og Dansk Kennel Klub sendt til ca. 300 Bullmastiffejere sammen med et brev, der beskrev projektet.

Besvarelserne

Vi har fået 174 brugbare besvarelser tilbage. Som det fremgår af Tabel 1, fordeler besvarelserne sig med lidt flere tæver end hanhunde. Endvidere ses, at næsten halvdelen af hundene (86 syge mod 88 raske) lider af hudbetændelse. Det ses også, at 56 ud af 80 hanhunde (70%) er syge, hvorimod "kun" 30 ud af 94 tæver (32%) er syge.

I Tabel 2 ses aldersfordelingen af de hunde, som er omfattet af undersøgelsen. En af de vigtige oplysninger her er, at aldersfordelingen blandt syge og raske hunde er ens. Med andre ord, de syge hunde lever lige så længe som de raske (sygdommen fører sjældent til aflivning).

Tabel 1: Fordeling af hunde med og uden hudbetændelse (positive og negative), samt deres kønsfordeling.

  Hanhunde Tæver I alt
Positive 56 30 86
Negative 24 64 88
I alt 80 94 174

 

Med hensyn til problemets første optræden, sker det tidligt i livsforløbet. Fire ud af 5 hunde, som udvikler hudbetændelse (79%), har det første udbrud endnu inden de er fyldt 2 år, og i 91% af tilfældene optræder problemet første gang inden de er fyldt 3 år. Med andre ord, hvis hunden ikke har vist tegn på småbylder i huden på sin 3 års fødselsdag, er chancerne for at det sker, ret små.

Tabel 2: Hundenes aldersfordeling.

Alder Positive Negative I alt
<1 0 4 4
1-2 10 12 22
2-3 20 10 30
3-4 7 10 17
4-5 10 14 24
5-6 9 13 22
6-7 3 3 6
7-8 6 1 7
8-9 6 5 11
>9 10 11 21
Ukendt alder 5 4 9
Ialt 86 88 174

 

Tabel 3: De syge hundes alder ved det første udbrud af hudbetændelse

Alder ved første udbrud (år) Antal
0 - ½ 14
½ - 1 12
1 - 2 19
2 - 3 7
3 - 4 3
4 - 5 0
>5 2
Ved ikke 29
I alt 84

Indbyrdes slægtskab

Ud fra oplysninger om de 172 hundes afstamning blev der lavet en oversigtsfigur, der viser, at langt de fleste hunde er i familie med hinanden. Denne del af undersøgelsen blev lavet i samarbejde med Lektor Knud Christensen, Sektion for Husdyrgenetik.

Efter at have studeret denne oversigtsfigur kan man konkludere følgende:

  1. Idiopatisk pyodermi er et stort problem hos Bullmastiff
  2. Hudbetændelse hos de danske Bullmastiff hunde er med en ret stor sandsynlighed et arveligt problem.
  3. Den mulige arvegang kan ikke aflæses på grund af det store antal syge dyr. Det vil kræve flere undersøgelser i form af såkaldte testparringer, før typen af arvegang kan fastslås.

Konklusion

  1. Halvdelen af de undersøgte hunde havde med stor sandsynlighed idiopatisk pyodermi.
  2. Fire ud af 5 (78 %) hunde, der lider af hudbetændelse, har deres første udbrud, inden de er fyldt 2 år, og 91 % inden de er fyldt 3 år.
  3. Det er en endog meget stor sandsynlighed for, at hudbetændelse hos Bullmastiff hunde er arvelig, men man kan ikke ud fra dette materiale fastslå, hvilken form for arvegang der er tale om.
  4. Hvis man ikke gør noget ved problemet, vil ca, hver anden Bullmastiff, der fødes i Danmark blive syg og være syg resten af sit liv.
  5. Da den præcise arvegang ikke kendes endnu, kan man ikke opstille klare regler for, hvordan det fortsatte avlearbejde kan gennemføres med det formål at mindske hyppigheden af idiopatisk pyodermi hos Bullmastiff, men indtil vi ved mere, vil det være rimeligt kun at anvende

raske avlshanner, der er over 3 år
og
raske avlstæver, der er over 2 år

Rent praktisk kunne det gøres ved kun at anvende hunde i avlen, som har en sundhedsattest. Denne sundhedsattest skulle opnås gennem en dyrlægeundersøgelse, efter hunden er fyldt 2 eller 3 år.