Drømmer du om at blive opdrætter?

Drømmer du om at blive opdrætter?

Skal min hund indgå i avl? Du overvejer måske at lade din hund indgå i avl, men før du træffer beslutningen er der nogle overvejelser, du bør gøre dig og emner, du bør sætte dig ind i. Søg så megen information, som overhovedet muligt. Brug Dansk Bullmastiff Klub, biblioteket, boghandlen, internettet og ikke mindst allier dig med en dygtig dyrlæge og en eller flere erfarne opdrættere.

Ned igennem denne tekst kan du finde relevante links vedr. sygdomme, temperament og eksteriør.

Spørg dig selv, hvorfor du ønsker, at bruge din hund i avl? Er der fordi du regner med at kunne tjene penge… seriøs avl koster oftest mange penge. Fra du har udvalgt en god og dejlig hvalp og indtil han/hun er gammel nok til at indgå i avl, fra du har fundet den bedst egnede han/tæve til evt. parring, fra din hund har været igennem diverse nødvendige dyrlægeundersøgelser, fra du har sikret dig, at den udvalgte han har gennemgået samme grundige undersøgelser og godkendelser... ja, så har du allerede investeret en del penge og en masse tid.

Er du tæve ejer skal du betale parringsafgift (herunder transport, evt. ophold, forplejning m.m.) Der kommer udgifter i forbindelse med drægtigheden (dyrlæge, specialfoder, ormekure m.m.), du skal have fri/ferie/afspadsere fra arbejde i forbindelse med fødsel og hvalpe. Måske går noget galt under fødslen og der bliver behov for kejsersnit eller anden behandling. Du skal have tid og ressourcer til at have hvalpene hos dig i min. 8 uger, før de kan flytte til deres nye familier og måske bliver det nødvendigt at annoncere for at finde nye gode hjem til alle hvalpene. Hvalpene skal have specialfoder, ormekure, dyrlægeundersøges, chipmærkes, vaccineres og have stambøger, før de flytter hjemmefra og derudover skal du regne med udgifter til fødekasse, tæpper, legetøj, evt. indhegning ude, rengøring, spandevis af kaffe/te/læskedrikke m.m. til evt. hvalpekøbere, telefonregning, evt. hvalpetest m.m.
Skal hvalpene udover de relevante papirer have andet med fra dig, når de flytter; tæppe, foder, halsbånd, line, legetøj, materiale om det at få hvalp i huset (bøger, foldere…) eller bliver en eller flere af hvalpene syge – kan det betyde ekstra dyrlægeudgifter. Hvis en eller flere af hvalpene dør før under eller efter fødslen, eller kuldet er mindre end normalt, får du ikke så mange penge, som du måske havde forventet.

Når hvalpene er solgt, har du stadigt et ansvar og mulige udgifter. De fleste seriøse og ansvarlige opdrættere er lykkelige, hvis de bare kan få det hele til at løbe rundt!

Du vil have en hund magen til den du allerede har? Hvis du vil lave et kuld hvalpe, fordi du ønsker dig en hund magen til den du har, så husk, at uanset hvor speciel din hund er for dig, er der ingen garanti for at en hvalp fra hende/ham vil blive magen til eller næsten magen til. Husk at halvdelen af hvalpens gener vil komme fra en anden hund! Så det er altså nødvendigt, at du finder en avlspartner til din hund, der har de samme karakteristika, det samme sind osv.
Det er ofte meget lettere og mindre kostbart og helt sikkert mindre tidskrævende at vælge en hund, der allerede er født, måske endda en voksen hund, der søger nyt hjem. Eller endnu bedre henvend dig til opdrætteren, hvorfra du har din hund og søg en hund fra samme linier.

Fordi alle tæver bør få et kuld hvalpe? Det er ganske enkelt ammestuesnak. En tæve bliver ikke bedre, lykkeligere eller undgår fremtidige problemer med f.eks. kunstig drægtighed, fordi hun får et kuld hvalpe. Hun ændre sig måske under drægtigheden og mens hun har hvalpene hos sig, men efterfølgende bliver hun oftest sit gamle jeg igen. Fysisk er der heller ingen fordele for hende ved at få et kuld hvalpe, hun kan stadig risikere at få livmoder betændelse og kræft i mælkekirtlerne.
Der er absolut intet galt I at få neutraliseret en tæve, der aldrig har fået hvalpe.

Jamen, min hund er jo en ægte racehund med stamtavle! At en hund er raceren og har stamtavle garanterer ikke, at den hund er egnet til avl. Stamtavlen er naturligvis et udmærket redskab i forhold til at undersøge ting vedrørende din hunds aner og er med til at sikre, at du ikke laver indavl. Men stamtavlen alene er ikke garanti for, hvilke kvaliteter din hund besidder i forhold til at indgå i avl. Du vil på stamtavlen kunne finde oplysninger om aner, evt. HD status og præmieringer. Men yderligere oplysninger om anernes sundhedsstatus, eksteriør m.m. skal du selv undersøge.

Jamen, alle synes, min hund er så dejlig! Det er den uden tvivl, men at være en sød og dejlig hund er ikke argument nok for at lade en hund indgå i avl. Mange søde, dejlige hunde er ikke racetypiske nok i forhold til racens standard, eller opfylder ikke de sundhedsmæssige krav. Sød og dejlig er et udmærket udgangspunkt, men du bør sikre dig at din hund også lever op til de andre krav, der stilles til en avlshund.

Jamen, hvornår er det så relevant at lade sin hund indgå i avl? Den eneste gode grund til at lade din hund indgå i avl er, at du virkeligt tror på, at din hund kan tilføre racen noget godt og gerne bedre. Der er allerede alt for mange hunde, der bruges til avl uden gode eller fornuftige årsager. En hund, som indgår i et avlsprogram bør være en hund, hvis genetiske historie, du eller opdrætteren er kendt med. En avlshund bør repræsentere opdrætterens seriøsitet og engagement i sin race og bør kunne tilføre avlen noget fremtidigt avlsmateriale, hvad enten det er mentalt eller fysisk. Dette bør vurderes, ikke bare af ejeren eller opdrætteren, men i et omfang, så man sikrer, at hunden er en god repræsentant for sin race. Hunden skal naturligvis leve op til racens standard og opfylde de til enhver tid gældende avlsregler.
Det er yderst vigtigt, at din hund er både mentalt og fysisk sund og ikke tilfører arvelige sygdomme eller dårligt temperament til avlen.

Se mere om Mentalbeskrivelse for bullmastiffen
Se mere om racens standard - hvordan bør en bullmastiff se ud

Mulige arvelige problemer? Alle racer er disponerede for lidelser eller skavanker. Og du bør som minimum sikre dig, at din hund ikke lider af arvelige sygdomme/skavanker, ligesom du naturligvis sikrer dig, at de eventuelle krav, der er til helbredsundersøgelser og tests foretages, før du lader din hund indgå i avl. Udover de krav, der stilles såsom f.eks, kendt HD og AD status, bør du også undersøge hvilke andre problemer der kan være indenfor racen. Husk at, hvad angår arvelige lidelser, så er det ikke nok, at din hund og den hund, den parres med er fri for lidelserne, du bør undersøge, hvordan status generelt er for de blodlinjer, din hund og avlspartneren er afkommere af.

Klik her for at se racens Avlsrestriktioner, Avlsanbefalinger og DBK's etiske anbefalinger for avl.
Klik her for at læse mere om sygdomme der er racetypiske for bullmastiffen

Hofter og albuer: Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse, som især rammer mange store hunde. Hofteledsdysplasi skyldes en fejludvikling eller nedbrydning af hofteleddet og bevirker, at ledhoved og hofteskål passer dårligt sammen og dermed gør leddet ustabilt. I et normalt rask hofteled passer ledhoved og hofteskål sammen, som "fod i hose". Efterhånden, som lidelsen udvikler sig, kan slid på leddele og belastningen af omgivende væv, sener og ledbånd medføre svære smerter afhængigt af lidelsens omfang. Hofteledsdysplasi er det, man kalder en multifaktoriel lidelse. Det betyder, at både genetiske og miljømæssige faktorer spiller ind.

Albueledsdysplasi er en arvelig lidelse og opstår på grund af fejludvikling af albueleddet. Albueleddet består udover ligamenter og ledkapsel af tre knogler: Overarmsknoglen, spolebenet og albuebenet. Fejludvikling af specielt albuebenets ledflade bevirker, at denne er svagt ellipseformet. Dette forværres af, at spolebenets ledflade er ændret i rundingen, således at overarmsknoglen ikke passer ind i leddet. Nogle taler om en trappedannelse i leddet. For at hindre udbredelse af lidelsen er det vigtigt at sikre sig, at hunde, der indgår i avl max. har AA status 0 eller 1.

Se listen over de hunde som er undersøgt for Hofteleds- og Albueledsdysplasi.

Eksempler på andre lidelser, der har betydning for din hund som potentiel avlshund: Allergi, Hudsygdomme, Epilepsi, Øjensygdomme, Dårligt temperament, Hjerte kar sygdomme, Diabetes... Husk: en syg hund, hvad enten lidelsen er arveligt betinget eller ej, bør ikke indgå i avl. En hund, der skal parre, være drægtig, føde og opfostre hvalpe, bør på alle måder være både fysisk og mentalt sund. Husk at det er vigtigt at sikre, at ikke bare din egen hund, men også avlspartneren er fysisk og mentalt sund, undersøgt og godkendt til avl.

Klik her for at se sundhedsundersøgelser der er blevet lavet i klubben

Kennelmærke

Begrebet kennel er en noget uklar størrelse, og for mange mennesker er ordet kennel ensbetydende med et stort antal hunde i løbegårde. Sådan forholder det sig ikke. En kennel kan være et stort foretagende med tyve eller tredive hunde. Men en kennel kan også bestå af en, to eller tre familiehunde, hvis foretrukne opholdssted er en sofa i stuen. I de fleste kenneler indgår hundene som en del af familien.
Enhver opdrætter, der er medlem af Dansk Kennel Klub og har gennemgået DKK's opdrætteruddannelse bestående af 4 moduler, kan ansøge om et kennelnavn (kennelmærke). Når kennelmærket er godkendt, foretages der et kennelbesøg, og hvis dette besøg er anmærkningsfrit, må opdrætteren anvende logoet "Har gennemgået DKKs opdrætteruddannelse". (Opdrætteruddannelse = den samlede "pakke" bestående af 32-timers uddannelse + jura/DKK modul + anmærkningsfrit besøg).

Et kennelmærke skal registreres i det land, hvor kennelmærkeindehaveren har folkeregisteradresse. Hvalpene fra en kennel bliver navngivet med et sådant kennelmærke, der sammen med hvalpens kaldenavn påføres stambogen og fortæller, hos hvilken opdrætter den er født. Et kennelmærke er altså ikke i sig selv nogen kvalitetsgaranti og fortæller med andre ord intet om et hundeholds rammer.

Er du erhvervsmæssig opdrætter?
Hvis man skal opfylde lovkravet for erhvervsmæssige opdrættere skal man gennemgå 7 (bestemte) moduler, hvoraf de 3 moduler også indgår i kennelmærkeuddannelsen. Den kalder vi Den lovpligtige hundeholderuddannelse. Denne uddannelse udløser det kursusbevis, som myndighederne kan kræve at se, hvis man driver erhvervsmæssigt hundehold.