Bullmastiffens historie

Bullmastiffens historie

Bullmastiffen er engelsk og blev anerkendt som race af den Engelske Kennel Klub i 1924, men dens oprindelse kan føres nogle hundrede år tilbage gennem dens forfædre den engelske Mastiff og den gamle Engelske Bulldog. Allerede tilbage i 1791 er det beskrevet at ”en Bulldog sammen med en Mastiff producere en hund som bliver kaldt en stærk Bulldog, og som er meget større end den rigtige Bulldog og som nærmer sig Bulldoggen mere end Mastiffen”.

I det gamle England var landet sammensat af mange store herregårde, som konstant var hjemsøgt af krybskyttere der var ude efter vildt og som ingen midler ville afsky for at undslippe de meget hårde straffe, krybskytteri udløste dengang. I årene der ledte op til det 19. århundrede var det en hård og næsten umulig opgave at holde effektiv kontrol med vildtet og da krybskytterne altid gennemførte deres forehavender om natten, var skovløberne nødt til at henvende sig til menneskets bedste ven, hunden.

Skovløberne havde brug for en hund som forblev tavs når krybskytterne nærmede sig, en hund som kunne nedlægge og holde en mand nede uden at skambide ham. Deres første valg blev Mastiffen, men den var stor og uhåndterlig, så krybskytterne kunne oftest undvige den. Så prøvede de Bulldoggen, man må her være klar over at den ingenlunde så ud som vore dages Bulldog. Den Bulldog som her var tale om havde længere ben og var meget mere aggressiv. Bulldoggen var velegnet fordi den var så hurtig, at den havde nemt ved at indhente og nedlægge krybskytten, men oftest var der ikke meget tilbage af ham når skovløberen nåede frem.

Der er ikke noteret i nogen journaler præcis hvornår skovløberen besluttede sig for at krydse de to racer for at kunne opnå det bedste resultat til at løse deres problemer. Det er mest sandsynligt at tro at denne krydsning foregik og at hunden udførte sit arbejde eksemplarisk. Denne nye hund var nu så stor, stærk og hurtig i sine bevægelser, at den kunne nedlægge en voksen mand, men samtidig også så føjelig at den nøjedes med at holde ham nede til skovløberen ankom.
Bullmastiffen blev herfra hurtigt anerkendt som ”The Gamekeeper’s Night-dog”

Selv så tidligt som år 1900 da hundeudstillinger begyndte at blive populært blev det reporteret i ”Sporting Life” at hovedattraktionen på en afholdt udstilling havde været ”The Keeper’s Night-Dogs” beskrevet som ”Old English Bull-Mastiffs”. Og i Nottingham viste Mr. Burton (Kennel Thorneywood) demonstrationer af hvilke opgaver disse hunde kunne udfører i forhold til krybskytteri. En anden artikel fra 1901 i ”The Field”, beskriver igen Mr. Burton’s eskapader med en af hans ”Night-Dogs”.

”Mr. Burton fra kennel Thorneywood havde medbragt en ”Night-Dog” (ikke til konkurrence) og tilbød et pund til enhver person, som kunne flygte fra den. En tilskuer som havde erfaring med hunde meldte sig og underholdte en stor skare af sportsmænd og opsynsmænd som havde samlet sig.

Manden blev givet en lang start og hunden løb efter ham. Dyret fangede ham med det samme og nedlagde ham i første spring. Manden prøvede modigt og med stor kræft at holde sig oppe, men blev skubbet til jorden hver gang han fik fodfæste, og til sidst blev han holdt nede indtil hundens ejer befriede ham.. Manden fik tre runder med denne kraftfulde hund, men blev ”slået” alle gange og var ude af stand til at flygte.”

 

Racetypen som vi kender den i dag kan vi hovedsaligt takke en opdrætter ved navn Sam Mosely for (også kendt som ”The originator”), da det var ham som indførte kombinationen 60 % engelsk Mastiff og 40 % engelsk Bulldog, hvilket er det samme forhold som racen består af i dag. Han startede med en definitiv avlsplan, begyndte at avle en Mastiff tæve med en Bulldog, og avlede så videre med resultatet heraf, enten tilbage til Mastiffen eller Bulldoggen, indtil han endelig nåede sit mål 60% Mastiff og 40% Bulldog. Og i 1924 havde racen så endelig tre generationer bag sig, uden brug af Mastiffen og Bulldog og den Engelske Kennel Klub kunne dermed registrere Bullmastiffen som raceren.