Køb reklame i World of Bullmastiffs bogen

WOB2016 2018

Nu er det tid til at bestille annonceplads i
World Of Bullmastiffs bogen 2016/2017/2018.

Annoncering i bogen skal bestilles her i september måned.

 

En hel side (A4) i farve: 2.225,00 kr/295Euro.
En halv side i farve: 1.500,00 kr/200Euro.
En hel side (A4) i sort/hvid: 1.875,00 kr/250Euro.
En halv side i sort/hvid: 1.125.00 kr/150Euro.

Udfyld formularen HER, og få tilsendt materialet med uddybende info.

 

World of Bullmastiffs 16/17/18

WOB2016 2018 Så er der en ny World Of Bullmastiffs bog på vej, og det er dermed tid til at indsende Jeres nye champions nu.

Har din hund opnået en champion titel i 2016/2017/2018, kan du få din hund med i bogen helt gratis.
Championatet kan både være dansk og udenlandsk, hunden skal blot være dansk ejet for at blive repræsenteret på de danske sider.

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere …

Send dit billede til klubben

Her kan du sende dit billede til klubben. Det kan være til konkurrencen om månedens billede, eller måske har du et billede der passer perfekt i vores Galleri, og som giver et godt billeder af bullmastiffens karaktertræk.

Billedet må max fylde 500 kb og skal være af god kvalitet.

Klubbens love

§ Navn og hjemsted § Avlsarbejde § Regnskab § Urafstemning
§ Organisation § Medlemskab § Generalforsamling § Opløsning af klubben
§ Klubbens formål § Bestyrelsen § Disciplinærsager § Ikrafttræden

 

 

Navn og hjemsted
§ 1. Klubbens navn er Dansk Bullmastiff Klub. Klubben er stiftet den 1. januar 1996

Stk. 2. Klubbens hjemsted er formandens adresse.

Stk. 3. Klubben er en specialklub, der er anerkendt af og samarbejder med Dansk Kennel Klub. DKKs love og tilhørende reglementer har forrang for specialklubbens vedtægter og den mellem parterne i medfør af § 6, stk. 2, i DKKs love oprettede overenskomst.

Organisation
§ 2. Klubben er opbygget med:

a) Urafstemning §18
b) Generalforsamling §11-14
c) Bestyrelse § 7-9
d) Medlemmer § 5

Klubbens formål
§ 3. Klubben har til formål i samarbejde med DKK og i overensstemmelse med DKKs formål og internationale forpligtelser at  arbejde for at fremme kendskabet til Bullmastiffen og gennem oplysning om hensigtsmæssig avl at bidrage til at bevare og/eller forbedre racens kvalitet i forhold til standarden, sundhed, temperament, eksteriør og brugsegenskaber.

Avlsarbejde
§ 4. DBK er DKKs sagkundskab inden for avlsarbejde vedrørende Bullmastiffen.

Stk. 2. Klubben er berettiget til at fastsætte specielle regler for avlsarbejdet med klubbens race.

Stk. 3. Avlsforbud og restriktioner kan indføres, hvis avlsmæssige begrundelser herfor forligger. Sådanne forbud og restriktioner kræver dog godkendelse fra DKKs sundhedsudvalg, inden de iværksættes.

Medlemskab

Indmeldelse
§ 5. Som medlem kan optages enhver, der opfylder betingelserne for optagelse i DKK. Afgørelse vedr. medlemsoptagelse træffes af DBK`s bestyrelse.

Æresmedlemmer, der udnævnes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen, er kontingentfrie.

Stk. 2. DKKs formand og direktør er kontingentfrie medlemmer af klubben, dog uden stemmeret.
De kan på klubbens generalforsamling og øvrige arrangementer lade sig repræsentere ved stedfortræder.

Stk. 3. Stemmeberettigede i alle klubbens anliggende er samtlige medlemmer, der i mindst 6 måneder har været medlem af klubben, og som ikke er i kontingentrestance.

Ophør
Stk. 4. Medlemskab ophører ved udmeldelse, der kan ske med 1 måneds varsel til den 31. december.

Stk. 5. Er kontingent ikke indbetalt senest den 10. marts, slettes vedkommende uden varsel som medlem. Ved senere indbetaling betragtes vedkommende som nyt medlem med hensyn til betaling af evt. indmeldelsesgebyr, stemmeret og valgbarhed.

Kontingent
§ 6. Generalforsamlingen fastsætter det årlige kontingent samt et evt. indmeldelsesgebyr.

Stk. 2. Kontingentet betales forud for et år ad gangen og opkræves senest i begyndelsen af januar måned hvert år. Kontingentet skal være betalt senest den 10. februar for at give stemmeret til den ordinære generalforsamling.

Stk. 3. For hvert ekstra husstandsmedlem med samme bopæl betales halvt kontingent, oprundet til nærmeste ti. Ved indmeldelse i klubben imellem 1. Juli og 30. September betales halvt kontingent og medlemskabet er gældende for resterende del af det indeværende kalenderår. Ved indmeldelse i klubben imellem 1. Oktober og 31. December betales fuldt kontingent og medlemskabet er gældende for resterende del af indeværende kalenderår samt følgende kalenderår.

Stk. 4. Opdrættere, der er medlem af DBK, kan indmelde nye hvalpekøbere for halvt årligt kontingent. For hvalpe købt i tidsrummet imellem 1. Januar og 30. September gælder medlemskabet for resterende del af indeværende år. For hvalpe købt efter 1.oktober gælder medlemskabet for resterende del af indeværende kalenderår samt følgende kalenderår.

Bestyrelsen

Bestyrelsens sammnensætning
§ 7. Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som varetager klubbens interesse og forvalter dens midler. Samtlige medlemmer af bestyrelsen skal være medlemmer af DKK.

Stk. 2. Valgbare til bestyrelsen er alle stemmeberettigede medlemmer, jvf. §5 stk. 3 og §6 stk. 2, der er fyldt 18 år.

Valg til bestyrelsen
§ 8. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, suppleanter for 1 år ad gangen.

Stk. 2. I ulige år vælges der 3 medlemmer til bestyrelsen, og i lige år 2 medlemmer. Hvert år vælges der 2 suppleanter. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Valget sker ved skriftlig, hemmelig urafstemning før den ordinære generalforsamling. Valget afgøres ved simpelt relativt stemmeflertal. Ved stemmelighed foretages fornyet afstemning vedrørende de pågældende blandt de tilstedeværende stemmeberettigede på generalforsamlingen. I tilfælde af fornyet stemmelighed foretages lodtrækning. De til bestyrelsen foreslåede kandidater, der ikke opnår valg, indtræder efter stemmetal som henholdsvis 1. og 2. suppleant.

Stk. 4. Ved indkaldelse af suppleant indtræder denne i det afgående bestyrelsesmedlems valgturnus.

Stk. 5. I tilfælde af at bestyrelsen bliver undertallige ved, at der ikke findes suppleanter, der kan indtræde i fratrædende bestyrelsesmedlemmers poster, kan bestyrelsen supplere sig selv indtil førstkommende ordinære generalforsamling.

Stk. 6. Skriftlige forslag til kandidater til bestyrelsen skal være klubbens formand eller sekretær i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. Forslag skal stilles af mindst 3 medlemmer.

Stk. 7. Stemmesedler udsendes til alle stemmeberettigede medlemmer, jvf. § 5 stk 3. og § 6 stk. 2, senest 10 dage før generalforsamlingen, og de kan afleveres person-ligt ved generalforsamlingen eller sendes til klubbens sekretær. Ved fremsendelse skal stemmesedlen være sekretæren i hænde senest 2 dage før generalforsamlingen.

Stk. 8. Stemmesedlerne åbnes og optælles på generalforsamlingen af 2 af generalforsamlingen valgte stemmetællere.

Bestyrelsens arbejde
§ 9. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, næstformand, kasserer, sekretær og bestyrelsesmedlem og fastsætter selv sin forretningsorden. Omkonstituering kan finde sted.

Stk. 2. Bestyrelsen tiltræder umiddelbart efter generalforsamlingens afslutning.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelser i alle forhold, der ikke udtrykkeligt henhører under generalforsamlingen eller urafstemning.

Stk. 4. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede.

Stk. 5. Klubben forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer,( hvoraf den ene skal være formand eller næstformand).

Stk. 6. Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, det af formanden eller bestyrelsen skønnes nødvendigt.

Stk. 7. Der tages referat af bestyrelsesmøderne, referatet underskrives af deltagerne, og et beslutningsreferat fra hvert bestyrelsesmøde offentliggøres i næstfølgende nummer af klubbens medlemsblad eller på anden måde.

Stk. 8. Bestyrelsen er bemyndiget til at nedsætte udvalg bestående af et hensigts mæssigt antal af klubbens medlemmer til behandling af ethvert anliggende inden for arbejdsområdet.

Stk. 9. Bestyrelseshverv er ulønnet, men bestyrelsen kan få refunderet udgifter, der udelukkende er afholdt i klubbens tjeneste. Disse udgifter skal dog forinden være godkendt af bestyrelsen.

Stk. 10. Klubbens repræsentanter til DKK´s repræsentantskab udpeges af bestyrelsen og skal være medlemmer af DKK.

Regnskab
§ 10. Klubbens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Regnskabet, der skal opgøres i overensstemmelse med god regnskabsskik, forelægges revisorerne senest den 15. februar.

Generalforsamling

Ordinær generalforsamling
§ 11. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest den 30. april. Bestyrelsen tilsigter at generalforsamlingen afholdes skiftevis i Jylland, på Sjælland og på Fyn.

Stk. 2. Bestyrelsen bestemmer tid og sted for den ordinære generalforsamling og indkalder skriftligt til denne med mindst 6 ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om tid og sted, dagsorden samt oplysning om, hvilke bestyrelsesmedlemmer der er på valg, og om disse er villige til at modtage genvalg.

Stk. 3. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være klubbens formand eller sekretær i hænde mindst 4 uger før generalforsamlingen. Eventuelle forslag udsendes til medlemmerne senest 10 dage før generalforsamlingen.

Stk. 4. Skriftlige forslag til kandidater til bestyrelsen skal være klubbens formand eller sekretær i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jvf. §8 stk. 6.

§11, stk. 5. Senest 10 dage før generalforsamlingen udsendes følgende materiale til medlemmerne på deres oplyste mailadresse samt lægges på klubbens medlemssider på hjemmesiden:
- det reviderede regnskab
- stemmesedler
- evt. forslag til generalforsamlingsbeslutning

Dagsorden for den ordinære generalforsamling
§ 12. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af 2 stemmetællere
4. Godkendelse af formandens beretning
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse om ansvarsfrihed (decharge)
6. Budgetbehandling, herunder fastsættelse af kontingent og evt. indmeldelses gebyr
7. Behandling af indkomne forslag
8. Offentliggørelse af valg til bestyrelse og suppleanter
9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
10. Fremtidig virksomhed
11. Eventuelt

Afstemning på generalforsamling
§ 13. Vedtagelser på generalforsamlingen sker ved simpelt stemmeflertal, jvf . dog stk. 3, samt § 18-19. Skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt et af de tilstedeværende medlemmer forlanger det.

Stk. 2. Der kan kun stemmes ved fuldmagt, hvis det drejer sig om en person fra medlemmets husstand, f.eks. ægtefælle eller samlever.

Stk. 3. Lovændringer kan kun vedtages med en majoritet på 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterede medlemmer. Vedtages forslaget på generalforsamlingen, skal det til en hemmelig urafstemning blandt klubbens stemmeberettigede medlemmer. Ved urafstemningen kan ændringerne vedtages ved simpel stemmeflerhed, dog medregnes blanke stemmer ikke. Lovændringer træder i kraft, når de er godkendt af DKK.

Ekstraordinær generalforsamling
§ 14. Ekstraordinær generalforsamling finder sted, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 25 % af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig anmodning herom med angivelse af de emner, der ønskes behandlet.

Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden indkaldes senest 4 uger efter, bestyrelsen har modtaget anmodningen, med mindst 3 ugers varsel til afholdelse senest 6 uger efter udsendelsen af indkaldelsen.

Stk. 3. Der kan ikke behandles andre emner på en ekstraordinær generalforsamling end de i dagsordenen indeholdte.

Stk. 4. Vedtagelser på en ekstraordinær generalforsamling sker som anført i § 13.

Disciplinærsager
§ 15. Har et medlem overtrådt gældende regler, jvf. DKKs til enhver tid gældende love, kan der træffes disciplinære foranstaltninger over for vedkommende.

Disciplinære foranstaltninger
§ 16. Sådanne foranstaltninger kan bestå i:
a) Tildeling af
       1.)misbilligelse
       2.)eller advarsel
b) Frakendelse af kennelmærke.
c) Frakendelse af tillidshverv.
d) Udelukkelse fra deltagelse i skuer, udstillinger og prøver.
e) Udelukkelse fra adgang til stambogsføring.
f)  Eksklusion.
g) Nedlæggelse af avlsforbud.

Stk. 2. Dansk Bullmastiff Klubs bestyrelse kan bringe sanktionerne under punkterne a) i anvendelse.

Øvrige punkter kan kun bringes i anvendelse af DKKs disciplinærnævn. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende bestemmelser i DKKs love om disciplinære foranstaltninger.

Midlertidige disciplinære foranstaltninger
§ 17. Bestyrelsen kan, når grundlaget for en disciplinærsag er til stede, og når hurtig indgriben skønnes nødvendig, indstille til DKKs bestyrelse, at der træffes midlertidig beslutning om foranstaltning over for den eller de indklagede i overensstemmelse med DKKs love § 26.

Stk. 2. En sådan midlertidig beslutning har gyldighed, indtil disciplinærnævnets kendelse foreligger - dog højst i 6 måneder.

Urafstemning
§ 18. Bestyrelsen kan, når den finder anledning dertil, henskyde ethvert spørgsmål til endelig afgørelse ved skriftlig, hemmelig urafstemning blandt klubbens stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 2. Forslag, herunder lovændringsforslag udsendes til de stemmeberettigede medlemmer sammen med autoriserede stemmesedler, der returneres til klubbens sekretær senest 14 dage efter udsendelsen, jvf. dog § 8, stk. 7.

Stk. 3. Mindst 2 bestyrelses medlemmer og 1 af de valgte revisorer skal være tilstede når stemmesedlerne åbnes.

Stk. 4. Forslagsstillerne eller repræsentanter for disse skal indbydes til at overvære åbningen og optællingen af stemmesedlerne.

Opløsning af klubben
§ 19. Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun finde sted på en i dette øjemed særligt indkaldt generalforsamling. for vedtagelse af forslaget kræves 3/4 majoritet af de afgivne stemmer. Bliver forslaget vedtaget, skal vedtagelsen bekræftes ved en urafstemning med samme majoritet.

Stk. 2. Bestemmelse om anvendelse af klubbens formue træffes på den ekstraordinære gemeralforsamling efter indstilling i bestyrelsen. Formuen skal anvendes til gavn i hundesagen i henhold til formålsparagraffen.

Ikrafttræden

§ 20. Ovenstående love er vedtaget på generalforsamlingen den 30. august 1995.

Stk. 2. Lovene er godkendt af DKK og træder ikraft den 1. januar 1996.

Ændring af § 6 stk. 3 og 4 er vedtaget ved urafstemning den 1. august 1997.

Ændring af § 6. stk. 3 og 4 er godkendt af DKK og træder i kraft den 1. januar 1998.

Ændring af  § 1, stk. 3, § 5, stk. 2, § 9, og §§ 15-17 er vedtaget ved urafstemning og godkendt af DKK den 3. februar 2014.

Ændring af  § 11, stk. 5 er vedtaget ved urafstemning og godkendt af DKK den 30. september 2016.

Om klubben

Dansk Bullmastiff Klub (herefter DBK) er en specialklub under Dansk Kennel Klub. DBK blev stiftet 1. januar 1996.

Dansk Bullmastiff Klub
Illerup Gyde 1
8660 Skanderborg

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
(sender til alle i bestyrelsen)
Bank reg: 1551 konto: 6046118
Swift-BIC: DABADKKK
Iban: DK5830000006046118

Kontakt en bestemt person fra bestyrelsen ¤ Kontakt bestemte udvalgsmedlemmer

I DBK sidder en bestyrelse bestående af 5 medlemmer; formand, næstformand, kasserer, sekretær og bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen er på valg hver andet år, hvor skiftevis to og tre bestyrelsesmedlemmer vælges. Herudover vælges der, ved hver årlige generalforsamling, 2 suppleanter, som træder ind i et bestyrelsesmedlems sted om nødvendigt.

DBK har en række udvalg, fx. et avls- og sundhedsudvalg, et udstillingsudvalg og et aktivitetsudvalg. Udvalgene tager sig af forskellige arbejdsopgaver tildelt af bestyrelsen eller iværksat på eget initiativ. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg efter behov.

DBK har også en racerepræsentant/-formidler tilknyttet, som er behjælpelig med at fortælle om racen, samt henvise til opdrættere som har hvalpe. Racerepræsentanten er også bejælpelig med at omplacere hvalpe/voksne Bullmastiffer der er registreret DKK.

Hvad kan DBK tilbyde?

Hvert år afholder DBK fire (undtagelsesvis tre og fem) udstillinger. Herudover er det efterhånden blevet en tradition, at vi tager på Bakketur den første weekend i august med vores hunde. Her er alle velkommen, med eller uden hund, medlem eller ej. Der vil være rig mulighed for buller-snak og god socialisering for vores hunde.

Der bliver arrangeret Unghundementalbeskrivelse efter behov. Arrangementet plejer at være en god, sjov og overraskende dag, da man ser sin hund i reagere i situationer, som er helt fremmede for den.

I januar, februar eller marts, alt efter hvordan vejret arter sig, arrangerer kubben Nytårsgåtur hvert år på Sjælland og Fyn. Her har "Team Sjælland" og "Team Fyn" en lille konkurrence om hvem, der kan stille med flest deltagere.

Vores medlemmer får årligt to til tre klubblade. Dette blad er medlemmernes såvel som bestyrelsens. Her informerer bestyrelsen medlemmerne om bestyrelsens arbejdsopgaver, fremtidige planer osv. og medlemmerne kan indsende billeder af deres hunde og historier om selvsamme. Klik herunder for "smagsprøver" på medlemsbladet.

DBK-NYTDBK-NYTDBK-NYT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som medlem af Dansk Bullmastiff Klub får du adgang til medlemssiderne på klubbens website. Der kan man finde referater fra generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og medlemsmøder, ligesom også klubbens medlemsblad DBK-nyt kan downloades. Der er også mulighed for at tilmelde sig medlemsarrangementer og fornye sit medlemsskab online. Materiale til Generalforsamlingen kan også findes på medlemssiderne umiddelbart op til mødet.

Indmeldelse og kontingent

Hvis du vil være medlem af klubben, kan du melde dig ind online her og husk, at du er først medlem så snart din betaling er registreret. Kontingentet indbetales i forbindelse med at du melder dig ind online, hvor du kan betale med forskellige betalingskort.

Medlemskabet gælder for kalenderåret 01.01 – 31.12 og kontingentet fornyes i begyndelsen af året og skal senest være betalt den 10. februar for at give stemmeret til den ordinære generalforsamling. Begge former for medlemskab giver stemmeret på klubbens generalforsamling – hvis man har været medlem 6 måneder.

Vi sender en påmindelse ud om kontingentfornyelse medio december måned, både via e-mail og via medlemsbladet.

Gældende priser:
Enkelt medlemskab   350kr. (én stemme ved generalforsamling)
Parmedlemskab        530kr. (to stemmer ved generalforsamling)

Få viden om racen

Når man beskriver Bullmastiffen bør man nævne dens historie, da den i vores øjne er ganske særlig. Nogle (særligt journalister, boligforeninger og ”hr. og fru Danmark”) tror, at Bullmastiffen har en fortid som kamphund, men faktisk kan dens historie sidestilles med mange af vore dages brugshunderacer. Dog er der en særlig forskel idet, at hvor mange brugshunderacer skal bruge deres bid, skulle en Bullmastiff udelukkende bruge sin adræthed, Klik her for at læse raceportrættet i DKK's medlemsblad  "HUNDEN"vægt og styrke.

Den dag i dag er Bullmastiffen en højt elsket og populær familiehund, der ofte bruger sin  vægt og styrke til at blive liggende urokkelig på sin sækkeseng for at sove længe om morgenen… og sin adræthed til, hurtigt at løbe tilbage foran brændeovnen, efter en tvungen tissetur i haven, en blæsende kold og våd efterårsdag.

Nogle gange bliver Bullmastiffen dømt som en farlig hund, alene på grund af ”Bull” i racenavnet. Men ”Bull” kommer ganske harmløst fra Bulldog og ”Mastiff” fra den engelske Mastiff eftersom det er kombinationen af de to racer der har skabt Bullmastiffracen og dermed racenavnet. Der er registreret ca. 380 Bullmastiffer i Danmark og på årsbasis bliver der lavet mellem nul og tre kuld om året.

De største fællesnævnere

Bullmastiff med barnBullmastiffen har en meget stor og meget værdifuld fællesnævner, hvad angår livet som familiehund; evnen til at tilpasse sig! Erfaringer med Bullmastiff i familien viser, at de tilpasser sig deres ”anviste” plads i hierarkiet med største velbehag. En Bullmastiff bruger ikke sin tid på at prøve at oprangere sig i familiehierarkiet og man vil med største sandsynlighed aldrig opleve, at ens Bullmastiff prøver at dominere de ”svage” i familien. Vi kender kun til meget få tilfælde hvor en Bullmastiff hanhund har ville dominere sin ejer.

Andre erfaringer viser, at trangen til at beskytte fx et stykke legetøj, en tyggepind, sin madskål o.l. ikke er noget Bullmastiffen besidder i særlig høj grad. Mange har fx aldrig skulle lære deres Bullmastiff, at de gerne må tage ting fra den, og det uanset, hvad genstanden så har været. Grunden til at vi nævner det er, at det må være en karakteristisk egenskab for racen og ikke bare noget linjemæssigt, eftersom det samme billede tegner sig hos  hunde fra mange forskellige linjer. Derimod er trangen til at beskytte sit territorium absolut til stede hos Bullmastiffen ligesom hos andre vagthunderacer.

Den rigtige Bullmastiff-personlighed skal fremvise værdighed, stolthed, adræthed, intelligens, stabilitet og troskab. Bullmastiffen var jo som tidligere nævnt avlet til at arbejde som partner til mennesket, leve dag til dag afhængigt af hinandens venskab og tryghed. Der skulle være gensidig respekt for at dette kunne fungerer optimalt. Den moderne Bullmastiff med det rigtige temperament har denne attitude og ved at den kan tage vare på sig selv og samtidig beskytte dem som den har knyttet sig til uden at vise aggressivitet med mindre situation kræver det. Stille og roligt sonderer den sit terræn, bruger kun sin overlegne styrke når det er nødvendigt. En vågen hund er nødvendigvis ikke en hund som farer forvildet rundt i en villahave og gør hysterisk af alt og alle og en Bullmastiff vil som regel udvælge et sted i huset og- eller haven, som giver den det bedste overblik over dens territorium. Bullmastiffen ser oftest ud til at være afslappet, men vær sikker på at den suger alle indtryk til sig.

Bullmastiffen fylder, på trods af sin størrelse, ikke ret meget i et selskab. >>Dæk<<, >>gå hen og læg dig<<, >>sit<<, >>gå væk<<, >>gå ud<<… er sjældne kommandoer i et hjem med Bullmastiff. De fleste Bullmastiffer bruger som oftest ikke tid på at sidde fødderne af én, gå i vejen eller kredse om gåturlinen med tungen halsene ud af munden. Det tidspunkt hvor en Bullmastiff fylder mest er når der kommer gæster… glæden vil ingen ende ta’… sådan da, for den aktivitet varer som oftest kun i små 10 minutter, hvorefter Bullmastiffen igen går til ro. En Bullmastiff vil gerne søge sin families og gæsters kærlige hånd der stryger ned af ryggen, men den farer ikke rundt fra person til person for at blive bekræftet… en Bullmastiff ved godt hvad den er værd.

¤ Prut, prut, prut, pruuuuuuut... for ja, en anden fællesnævner er, tarmgasser… som Bullmastiffen i øvrigt slet ikke er nærig med at lukke ud i samfundet. Og mange gange vil man se, at de selv går deres vej når lugten når dem.

¤ Snooooorrrrkkk, snork, snork… for ikke at glemme deres snorken når de sover (for en Bullmastiff snorker kun når den sover eller hviler), men nogen gange så højt, at de overdøver lyden fra fjernsynet… var der nogen der sagde hyggestemning?

¤ Logre, logre, logre… en Bullmastiff der er havnet hos den rigtige familie og har haft den rigtige opvækst er altid glad… den har ikke humørsvingninger eller dårlige dage. Dog kan tæver godt være en smule nedtrykt i løbetidsperioder.

En Bullmastiff besidder i høj grad en slags følelsesmæssig intelligens. En opdrætter beskriver hvordan hendes Bullmastiff flok var i sorg i flere uger over tabet af Alfahannen. Det er også beskrevet, hvordan de mærker særlige tilstande hos fx gæster der kommer i hjemmet. To gravide kvinder blev behandlet særdeles blidt i deres velkomst, hvor de tidligere er blevet modtaget med et forben på hver skulder, blev der nu snuset blidt til deres krop.

Ansigtsudtryk der fanger

Bullmastiffen har mange ansigtsudtryk og lige så sørgmodig den kan se ud, lige så lalleglad kan den se ud. Dette har selvfølgelig også gjort den populær i spillefilm, hvor vi bl.a kan nævne film som: ”Frank - A family’s best friend!”, ”Rocky” (II-V), ”Homeward Bound II – Lost in San Francisco”, ”See Spot Run”, ”Stay”, ”License to Wed”, ”Dickie Roberts – Former Child Star”.
Dickie Roberts – Former Child Star””See Spot Run”"Rocky"

”Gamekeeper’s Nightdog” anno 2011?

Bullmastiffen af i dag kan være en ideel vagthund og stadig leve i alt fredsommelighed i tæt beboede områder. Det vigtigste for os Bullmastiff ejere er at huske, at Bullmastiffens temperament var avlet frem til at være vagthund. Bullmastiffen udskiller sig fra mange andre vagthunde ved at have en selvstændig tankegang. Dem som siger at hunde mangler evnen til at ræsonnere, har ikke levet under samme tag som en Bullmastiff. Kombinér følelsen af ejerfornemmelse med denne frie tankegang og tilsæt adræthed, intelligens og styrke i en hund med en størrelse som standarden skriver og det Du kommer frem til er et meget imponerende dyr.

Næste gang du er på udstilling så slå lige vejen forbi Bullmastiff ringen og oplev det imponerende dyr. Og som du sikkert allerede har fundet ud af ved at læse denne tekst, skal du ikke gå efter lyden af hunde der ”vovver”, men måske nærmere snorkelyden og prutlugten.

Hurtig fakta om Bullmastiffen

¤ Temperament: Humørfyldt, årvågen og trofast

¤ Behov: Grundlæggende træning, socialisering, let til moderat motion, tålmodig og rolig familie

¤ Størrelse: Standarden foreskriver en skulderhøjde på 61-68,5 cm og en vægt på 41-59 kg.

¤ Pels: Kort og hård, vejrbeskyttende, fladt tilliggende.

¤ Farver: Alle nuancer af brindle, fawn eller rødbrun:
Brindle Fawn Rød
Men i arbejdet mod krybskytterne fortrak man den mørke brindle farve, eftersom den var ideel som kamuflage. Væsentlig er den sorte maske der, ikke kun kamuflere, men også bidrager til Bullmastiffens udtryk. OBS! Må kun have en lille hvid aftegning på brystet.

Bullmastiffens historie

Bullmastiffen er engelsk og blev anerkendt som race af den Engelske Kennel Klub i 1924, men dens oprindelse kan føres nogle hundrede år tilbage gennem dens forfædre den engelske Mastiff og den gamle Engelske Bulldog. Allerede tilbage i 1791 er det beskrevet at ”en Bulldog sammen med en Mastiff producere en hund som bliver kaldt en stærk Bulldog, og som er meget større end den rigtige Bulldog og som nærmer sig Bulldoggen mere end Mastiffen”.

I det gamle England var landet sammensat af mange store herregårde, som konstant var hjemsøgt af krybskyttere der var ude efter vildt og som ingen midler ville afsky for at undslippe de meget hårde straffe, krybskytteri udløste dengang. I årene der ledte op til det 19. århundrede var det en hård og næsten umulig opgave at holde effektiv kontrol med vildtet og da krybskytterne altid gennemførte deres forehavender om natten, var skovløberne nødt til at henvende sig til menneskets bedste ven, hunden.

Skovløberne havde brug for en hund som forblev tavs når krybskytterne nærmede sig, en hund som kunne nedlægge og holde en mand nede uden at skambide ham. Deres første valg blev Mastiffen, men den var stor og uhåndterlig, så krybskytterne kunne oftest undvige den. Så prøvede de Bulldoggen, man må her være klar over at den ingenlunde så ud som vore dages Bulldog. Den Bulldog som her var tale om havde længere ben og var meget mere aggressiv. Bulldoggen var velegnet fordi den var så hurtig, at den havde nemt ved at indhente og nedlægge krybskytten, men oftest var der ikke meget tilbage af ham når skovløberen nåede frem.

Der er ikke noteret i nogen journaler præcis hvornår skovløberen besluttede sig for at krydse de to racer for at kunne opnå det bedste resultat til at løse deres problemer. Det er mest sandsynligt at tro at denne krydsning foregik og at hunden udførte sit arbejde eksemplarisk. Denne nye hund var nu så stor, stærk og hurtig i sine bevægelser, at den kunne nedlægge en voksen mand, men samtidig også så føjelig at den nøjedes med at holde ham nede til skovløberen ankom.
Bullmastiffen blev herfra hurtigt anerkendt som ”The Gamekeeper’s Night-dog”

Selv så tidligt som år 1900 da hundeudstillinger begyndte at blive populært blev det reporteret i ”Sporting Life” at hovedattraktionen på en afholdt udstilling havde været ”The Keeper’s Night-Dogs” beskrevet som ”Old English Bull-Mastiffs”. Og i Nottingham viste Mr. Burton (Kennel Thorneywood) demonstrationer af hvilke opgaver disse hunde kunne udfører i forhold til krybskytteri. En anden artikel fra 1901 i ”The Field”, beskriver igen Mr. Burton’s eskapader med en af hans ”Night-Dogs”.

”Mr. Burton fra kennel Thorneywood havde medbragt en ”Night-Dog” (ikke til konkurrence) og tilbød et pund til enhver person, som kunne flygte fra den. En tilskuer som havde erfaring med hunde meldte sig og underholdte en stor skare af sportsmænd og opsynsmænd som havde samlet sig.

Manden blev givet en lang start og hunden løb efter ham. Dyret fangede ham med det samme og nedlagde ham i første spring. Manden prøvede modigt og med stor kræft at holde sig oppe, men blev skubbet til jorden hver gang han fik fodfæste, og til sidst blev han holdt nede indtil hundens ejer befriede ham.. Manden fik tre runder med denne kraftfulde hund, men blev ”slået” alle gange og var ude af stand til at flygte.”

 

Racetypen som vi kender den i dag kan vi hovedsaligt takke en opdrætter ved navn Sam Mosely for (også kendt som ”The originator”), da det var ham som indførte kombinationen 60 % engelsk Mastiff og 40 % engelsk Bulldog, hvilket er det samme forhold som racen består af i dag. Han startede med en definitiv avlsplan, begyndte at avle en Mastiff tæve med en Bulldog, og avlede så videre med resultatet heraf, enten tilbage til Mastiffen eller Bulldoggen, indtil han endelig nåede sit mål 60% Mastiff og 40% Bulldog. Og i 1924 havde racen så endelig tre generationer bag sig, uden brug af Mastiffen og Bulldog og den Engelske Kennel Klub kunne dermed registrere Bullmastiffen som raceren.

Én race - flere udformninger

De første eksemplarer af Bullmastiffen var lidt af en blandet landhandel, der var stor forskel på størrelse og vægt, men karaktertrækkene af dens modighed blandet med føjelighed var til stede. Nutidens Bullmastiffer kan også variere i højde og drøjde og vi har set eksempler på op til plus/minus 10 kg og 3 cm i forhold til, hvad FCI standarden foreskriver. Dog kan vi med kun meget få undtagelser, med det samme udelukke, at der er tale om en ren Bullmastiff hvis vægten overstiger 80 kg. og højden 73 cm. med mindre hunden selvfølgelig er repræsenteret af en FCI anerkendt stamtavle, hvilket vil være overvejende usandsynligt.

Vi vil til enhver tid understrege, at det ikke bør være et mål for en Bullmastiff opdrætter at avle Bullmastiffen så stor som mulig, men derimod en Bullmastiff der ligger inden for FCI standarden og med en anatomisk sund kropskonstruktion, der bl.a. kommer til udtryk i en aktiv og ubesværet gang.

Psyken kan også være forskellig fra hund til hund, mens nogle er meget reserveret og til tider sky overfor fremmede kan andre være direkte anmassende. Dog er det sjældent at en sky Bullmastiff bider i angst, man vil nærmere se, at den prøver at stikke af. Psyken er noget der for alvor er sat fokus på i de seneste år, hvor Bullmastiffen fik sin helt egen mentalprofil og derfor har mulighed for at blive mentalbeskrevet. De fleste opdrættere i Danmark bruger Unghundementalbeskrivelse og oftest som et avlsredskab i forhold til at finde en kombination, der kan styrke hundens svage sider.

Også sindet kan variere meget indenfor racen, lige fra yderligheder til at kun at kunne acceptere store mørke kortpelsede hunde til at underkaste sig en kanin. Men hovedparten af de Bullmastiffer vi ser i Danmark er velfungerende hunde, der gerne hilser andre hunde velkommen på den daglige gåtur med familien. En Bullmastiff har det dog bedst med, at andre hunde hilser med alle fire poter på jorden, men når det er gjort og begge hunde i øvrigt udviser gensidig respekt, så er der næsten ingen grænser for hvad en Bullmastiff kan finde på af sjove, til tider mærkelige lege sammen med sin nye legekammerat... som fx at lave forlæns rullefald eller det man i hesteverdenen kalder piuetter… og begge udført i meget høj fart.

Nogle Bullmastiffer trives bedst i en flok, hvor andre er enspændere, der vil have familien for sig selv. Hanner og hanner og tæver og tæver kan ses sammen i leg, fred og fordragelighed, mens andre kun accepterer det modsatte køn. En opdrætter fortæller om 10 hunde de havde i hjemmet; 5 hanner (3 Bullmastiffer og Bullmastiffen er kælen, magelig og til tider en total klovn, alt afhængig af hvordan den føler sig tilpas i den aktuelle situation. Bullmastiffen kan ses sove til middag sammen med familiens mindste, se fjernsyn, ligge med alle fire ben lige i vejret eller pjatte med hjemmets kattekilling… den enkelte Bullmastiff har sin helt egen personlighed.2 Rottweilere) samt 4 tæver (3 Bullmastiffer og 1 Rottweiler) både unge og voksne hunde. Alle, på nær to af Bullmastiff tæverne, kunne gå sammen uden, at de nogensinde havde magtkampe eller direkte slåskamp.

En Bullmastiff kan være kælen eller til tider en total klovn alt afhængig af hvordan den føler sig tilpas i den aktuelle situation. Bullmastiffen kan ses sove til middag samme med familiens mindste, se fjernsyn, ligge med alle fire ben lige i vejret, pjatte med hjemmets kattekilling, ja hver enkelt Bullmastiff har sin helt egen personlighed.

Ikke kun ”lutter lagkage”

Som nævnt tidligere er Bullmastiffen en meget populær familiehund og desværre ser vi indimellem eksempler på at nogle prøver at spinde guld på racens popularitet. De blander to racer og bilder godtroende familier ind at deres hvalpe er ægte Bullmastiffer uden stamtavle og sælger dem til en pris som vi opdrættere krummer tæer over. Ved et overfald på en lille hund i Danmark sidste år, som i øvrigt skabte stor medie-røre blev Bullmastiffen udnævnt som synder eftersom ejeren udtalte at hans hund var en Bullmastiff. Et stort arbejde blev lagt i at finde frem til ejeren af denne ”Bullmastiff” og det lykkedes med hjælp fra journalisten som havde skrevet artiklen. Konklusionen vi nåede frem til var at hunden, ud fra ejerens beskrivelse og det faktum at han ingen stamtavle havde på hunden, højst sandsynligt var en blanding og måske ikke engang havde racen Bullmastiff i sig!

Havner man i en situation, hvor ens Bullmastiff ikke accepterer andre hunde eller andre dyr, skal dette bestemt tages alvorligt. Bullmastiffen er stærk og vedholdende og man skal ikke udfordre skæbnen og lade som om der ikke er et problem. Vær ærlig i tilgangen af problemet; hold hunden i snor med mindre området er indhegnet og meld klart ud, hvis du møder nogen med hund, at din hund ikke kan lide deres. Det er ikke unaturligt, at en hund ikke kan lide andre hunde og det må ikke være et tabubelagt emne!
En Bullmastiff der ikke kan lide andre hunde, vil reagerer ved at gå på tæer med stive bevægelser og oprejst hale. Og allerede på lang afstand vil den prøve at nedstirre den anden hund, samtidig med at den knurre og måske hopper frem i linen. Man ser sjældent en Bullmastiff der ”vovver” hysterisk eller laver angrebsudfald, med mindre den anden hund laver udfald mod den.

Klik på billedet for at se hvad der skal til, for at Bullmastiffen viser tænder...
Klik på billedet for at se hvad der skal til, for at Bullmastiffen viser tænder...

Bullmastiffen er meget modtagelig for grundlæggende lydighedstræning, hvilket er en nødvendighed for en hund med en sådan størrelse og kraft, der lever i en almindelig familie. Den vigtigste faktor i træning med en Bullmastiff er udholdenhed og tålmodighed fra ejerens side, en Bullmastiff skal ikke opdrages med hård hånd. Mange Bullmastiffer er meget stemmefølsomme, hvilket betyder at en ændring i stemmen til et mere konsekvent toneleje ofte er nok til at Bullmastiffen forstår, at den har gjort noget forkert. Men for at demonstrerer dens intelligens og i et forsøg på at opnå, hvad den nu var i gang med vil Bullmastiffen forsøge sig med hele sit følelsesregister alt fra; ægte terror til hvem mig!, mit hjerte er knust, foragt, jeg har ikke hørt et ord af hvad du har sagt og hvad som nu netop måtte kendetegne netop Din Bullmastiff.
Igennem opdragelsen af sin Bullmastiff vil man helt sikkert støde på nogen af ovenstående situationer, lad være at give efter, for ellers står Du med et problem når din hund bliver udvokset. Bullmastiffen er den største bluffmager i hundeverdenen, fordi sådan opfører en intelligent hund sig nemlig.

Vedvarende, bestemt, men venlig træning bringer det intelligente frem i din Bullmastiff. Nogle syntes de er stædige og svære at håndtere, men der findes ikke dumme Bullmastiffer, men derimod Bullmastiffejere der ikke forstår sig på deres hund. Loyaliteten kommer som nr. 1 i Bullmastiffens karaktertræk, en hund af denne race tager hele familien til sit hjerte og den vil give sig selv 100 %. Bullmastiffen vil elske og forsvare sin familie uanset hvad det koster.

Bullmastiffen er dog i nogle tilfælde ikke hunden for alle mennesker. Mennesker som ikke har viljen eller mulighederne for at kunne træne og kontrollere dette pragtfulde dyr, skulle ikke eje en sådan.

Bullmastiff i familien?

Ved at anskaffe hund får man mange glæder, men man påtager sig også et stort ansvar, som rækker mange år ud i fremtiden. Vi mennesker stiller mange krav til hunden: Hvordan skal den være? Hvordan skal den se ud? Vi glemmer ofte det endnu vigtigere spørgsmål: Hvad har jeg/vi at tilbyde en hund? Hvor meget tid har vi til at foretage os noget sammen med hunden? Hvor meget tid har vi til at passe en langpelset hund? Hvor dygtige er vi til at træne og håndtere en krævende hund? Osv.

Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem. Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke har tænkt sig ordentligt om, inden hunden blev anskaffet. En del af ejerne skulle slet ikke have haft hund, og andre Klik her for at se DVD'enskulle have haft en anden – som regel mindre krævende – hunderace. Ligesom Dansk Kennel Klub synes heller ikke vi, at man kan være bekendt at behandle hunde efter ”brug og smid væk” princippet og synes, at hundene fortjener, at vi mennesker tænker os lidt bedre om.

Hvis du er førstegangshundeejer eller hvis det er en del år siden, du sidst anskaffede hund, så invester en god ½ time i at se filmen ”Skal du have hund?”

Filmen giver masser af nyttige oplysninger om, hvad man skal tænke på før, under og efter anskaffelsen af en hund, så anskaffelsen kan blive begyndelsen på 10-15 års positivt samliv – både for dig og for hunden.

Den består af en hovedfilm på 35 minutter og bonus materialer inddelt i 6 kapitler på i alt 50 minutter. Kend og forstå din hund, Racernes særpræg, Hvorfor er en stambog så vigtig, Hundens røgt og pleje, Sikkerhed og førstehjælp, Børn og hunde