Avl & Sundhed

Avl & Sundhed

Avlsrestriktioner for racen: En avlsrestriktion betyder, at forældredyrene skal opfylde bestemte betingelser for at kunne anvendes i avl. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt - både for hanhundens og for tævehundens vedkommende, kan hvalpene ikke få stambøger.

DKK's etiske anbefalinger for avl kan ses her

 

 

Gældende pr. 1. januar 2013

 

HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.

En hund med HD grad D kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)

Hunde med HD status E må ikke anvendes i avl

AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status registreret i DKK.

En hund med AD grad 2 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0)

Hunde med AD status 3 må ikke anvendes i avl

 

 

Avlsanbefalinger for racen: For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Dansk Bullmastiff Klubs og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal avlsanbefalingerne være opfyldt.

 

 

Gældende pr. 1. januar 2013

 

  • Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK.
  • Begge forældredyr skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK
  • Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good
  • Tæven skal være mindst 22 måneder gammel og må ikke være fyldt 7 år på parringstidspunktet.
  • Tæven må på parringstidspunktet maksimalt have haft 3 kuld tidligere

 

 

Avlsetiske anbefalinger for racen: Dansk Bullmastiff Klub's etiske anbefalinger for avl.

 

 

Gældende pr. 14. maj 2014

 

  • Det er opdrætterens ansvar, at tæven får passende pauser mellem kuldene.
    De tæver, der udvælges til avl, skal have tid til at restituere sig imellem kuldene og leve et godt hundeliv ved siden af deres funktion som avlsdyr. Som udgangspunkt betyder det, at en tæve ikke bør føde mere end ét kuld om året. For tæver, der kommer i løbetid hvert halve år, vil det sige, at kun hver anden løbetid bør udnyttes til parring. En tæve kan undtagelsesvis parres i to på hinanden følgende løbetider, f.eks. hvis det første kuld var meget lille (1-2 hvalpe) eller hvis tæven har væsentligt mere end 6 måneder mellem sine løbetider.
  • Det anbefales at en gentagelsesparring ikke finder sted før mindst halvdelen af hvalpene fra første kuld er vurderet sunde i forhold til DBK’s gældende avlsanbefalinger samt DBK’s racespecifikke etiske anbefalinger for avl.
    OBS! Man bør ikke foretage en gentagelsesparring mellem to hunde, hvis afkom fra første kuld har været opereret for korsbåndsskade.
  • Hunde med et kronisk hudproblem bør ikke anvendes i avl.
    Det vil sige tilbagevendende hudproblemer af mere end 3 måneders varighed eller hudproblemer der gentagende gange kræver medicinsk behandling.
  • En tæve som har fået foretaget to kejsersnit, bør ikke benyttes yderligere til avl.
    Når en fødsel ender med kejsersnit, skal man som ansvarlig opdrætter kraftigt overveje om tæven skal have flere kuld. Hvis årsagen til kejsersnittet er arvelig primær ve-svækkelse – eller hvis det kan tilskrives tævens anatomiske bygning - bør tæven tages ud af avl. Efter kejsersnit nr. 2 bør avlskarrieren for den pågældende tæve være definitivt slut – uanset årsagen, da livmoderen kan være svækket og dermed revne, hvilket kan være dødeligt for både hvalpe og tæve.
  • Begge forældredyr bør være dokumenteret fri fra hjertefejlen Aortastenose (som minimum være dokumenteret fri fra blæselyd på Aortaområdet), af en dyrlæge med specialkompetence i hund- og kattesygdomme. Hjerteundersøgelsen anbefales foretaget ved 18 mdr. Find hjerteattesten her

    Svensk Bullmastiff Klub og Norsk Bullmastiff Klub anbefaler ligeledes dette i deres retningslinjer for avl.

    En moderat grad af Aortastenose (AS) kan give problemer, men det tager ofte flere år før symptomerne opstår, mens en svær grad af AS med stor sandsynlighed vil give hunden fysiske problemer i form af nedsat tolerance overfor motion, evt. hoste samt besvimelsesanfald tidligt i hundens liv.

    Hjertesygdommen er medfødt. Det er vist f.eks. hos newfoundlænder, at sygdommen har en dominant arvegang og det er sandsynligt, at denne arvegang kan være involveret ved AS hos andre hunderacer.
  • Hunde som er opereret for korsbåndsskade bør ikke anvendes i avl. Ligesom man heller ikke bør foretage parring mellem to hunde, hvis nære slægtninge (forældre og/eller søskende) har været opereret for korsbåndsskade.

    Svensk Bullmastiff Klub og Norsk Bullmastiff Klub anbefaler ligeledes dette i deres retningslinjer for avl.

    Svensk forsikringsdata viser at bullmastiffen er blandt de overrepræsenterede racer når det kommer til forekomsten af korsbåndsskader og der er ofte tegn på, at der er genetik involveret. I et studie på racen Newfoundland har man undersøgt arvbarheden af korsbåndsskader, og den blev fastlagt til 27% (arvbarheden for HD er omkring 25%).

    Anbefalingerne fra specialisterne er klar: Avl ikke på ramte hunde! Med så høj en arvbarhed, er overrevet korsbånd en lidelse, man som opdrætter bliver nødt til at forholde sig til. En hund, der har været i behandling for korsbåndsskade, bør som udgangspunkt ikke anvendes i avl. Det er især de kroniske former man, som opdrætter skal være opmærksom på. Det vil sige de tilfælde, hvor korsbåndene gradvist er blevet så svækkede, at de bliver revet over uden nogen synderlig traumatisk hændelse.